SEBASTIAN BACH RACING

Bag kulissen på SEBASTIAN BACH RACING

Sebastian til Formula 4 winter seriesFWS

Sebastian Bach Racing er fundamentet bag racerkøreren Sebastian Bach og hans rejse mod en professionel karriere i motorsport. Vi arbejder dedikeret med at opbygge et stærkt netværk af sponsorer, partnere og investorer, som alle deler passionen for fart, ambitioner og resultater.

Racing er en sport, der kræver både store investeringer og stærke fællesskaber. Derfor står vi ikke alene. Udover Manager Kenn Bach har vi også en engageret praktikant og en række dygtige, eksterne hjælpere, som bidrager med alt fra praktisk støtte til specialistviden.

Bach Racing handler ikke kun om at skabe resultater på banen. Det handler lige så meget om at skabe værdi for vores samarbejdspartnere, bygge relationer og give tilbage gennem oplevelser og fælles succeser.

Vi er mere end et team – vi er et brand, en rejse og et fællesskab, hvor alle, der støtter, er en del af historien om Sebastian Bach Racing.

Manager Kenn Bach

Sebastian på banen med far i kulissen

Mens Sebastian udvikler sig for at nå et højt, sportsligt niveau, bliver det konstant vigtigere at forretningen Sebastian Bach Racing udvikler sig i samme tempo for at sikre fundamentet for hans videre udvikling. Events og sponsoraftaler skal vedligeholdes, og samtidig skal der i det kommende år skabes kontakter til udenlandske løbsserier og teams for at lægge planen for fremtiden.

Det seneste år har Kenn Bach, Sebastians far, parkeret sine egne forretninger og motorsportslige ambitioner for at dedikere hele sin arbejdstid til at udvikle forretningen bag motorsportsambitionerne, Bach Racing
Experince Club.

Som manager og eventmager bruger han alle sine vågne timer for at skabe et produkt, som sponsorer og samarbejdspartnere kan se sig selv i – hvad enten det er som VIP-gæst til Sebastians racerløb, som deltager i Bach Racing Run eller til et af de eksklusive og spændende partner- og netværksevents, der afholdes på forskellige lokationer i ind- og udland.

Kenn kan se tilbage på flere succesfulde sæsoner i dansk motorsports topklasse TCR Denmark.

Advisory Board
Et stærkt sparringsforum

I foråret 2025 etablerede vi vores advisory board – et stærkt hold af kompetente kræfter, der bidrager med viden, sparring og erfaring. Det blev skabt for at sikre, at vigtige beslutninger træffes med flere perspektiver, idéer og input fra mennesker med forskellige baggrunde.

Advisory boardet består af tre nøje udvalgte medlemmer: Anna Larsen, Flemming Sørensen og Lars Valentin. Alle er hentet fra vores netværk og valgt på baggrund af deres unikke kompetencer, erfaring og evne til at udfordre os på de rigtige tidspunkter. De repræsenterer hver især forskellige styrker og kan bidrage med noget forskelligt – fra strategisk tænkning og forretningsudvikling til brancheindsigt og netværksmuligheder.

Selvom der ikke er tale om en traditionel bestyrelse, fungerer advisory boardet som et værdifuldt sparringsforum. Det giver Sebastian Bach Racing et stærkt fundament, hvor udvikling, samarbejde og fremdrift altid er i fokus.

Anna Larsen

Anna Larsen

Hviid og Larsen

“Jeg er optaget af, hvad der skaber værdi for mennesker og virksomheder.”

Flemming Sørensen

Flemming Sørensen

Keystones - FS Consult

“Jeg arbejder for at gode ideer kan blive til virkelighed.”

Lars Valentin

Lars Valentin

Valentin Brands

“Jeg siger tingene, som de er, og skaber oplevelser der gør en forskel

Praktikant
Kommunikaiton i høj gear

Hos Sebastian Bach Racing er vi glade for at have Michelle Hansen med på holdet som praktikant. Hun læser International Virksomhedskommunikation i Engelsk på 9. semester ved Aalborg Universitet, og bidrager med stor nysgerrighed og energi.

For Michelle er det en spændende mulighed at skabe værdifuld kommunikation for en up-and-coming racerkører i en branche, der skiller sig ud fra det traditionelle. Hun får indblik i mange forskellige områder af en virksomhed – alt fra brandstrategi og SoMe til hjemmesideopbygning, eventkoordinering og en bred vifte af andre kommunikative opgaver.

Samtidig for hun også mulighed for at være med helt tæt på racerløbene og opleve motorsportens fart og stemning på nært hold. Praktikopholdet giver både faglig udvikling og en unik indsigt i en spændende branche.

“Jeg har allerede oplevet mange unikke og spændende øjeblikke med alt fra netværksevents og racerløb til advisory board-møder samt arbejde med strategisk branding og online kommunikation. Sebastian Bach Racing er en dynamisk praktikplads med fart over feltet, hvor der er plads til at blive hørt og virkelig have noget at skulle sige.”

Michelle Hansen

Praktikant

Støtte fra familien
Opbakning, sammenhold og passion
Sebastian og familien

Bag enhver racerkører står et stærkt hold – og for Sebastian Bach er familien en helt central del af rejsen. Motorsport er ikke kun en individuel præstation, men et fælles projekt, hvor hele familien bidrager med støtte, opbakning og engagement.

Mormor er trofast til stede ved alle løb, hvor hun hepper fra tribunen og skaber en tryg ramme omkring weekenderne. Mor og søster tager også gerne del i oplevelsen, og deres nærvær betyder meget for Sebastian, både på og uden for banen.

Som manager er Kenn Bach en nøglefigur. Han arbejder hårdt for at skaffe sponsorer, planlægge events og sørge for, at Sebastian altid er i det rette mindset, når det gælder. Fra forberedelserne i pitten til de afgørende øjeblikke på banen er Kenns støtte uundværlig.

Hos Bach Racing handler det derfor ikke kun om biler og resultater – det handler om familie, sammenhold og den styrke, der driver Sebastian fremad i jagten på en professionel karriere.

Bach Racing logo med transparent baggrund
Generelt

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe os med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessant og nyttigt.
Læs mere her