Flemming Sørensen
Som mangeårig virksomhedsejer inden for udstyr til det professionelle segment. inden for video og lyd har jeg opnået omfattende erfaring med B2B-produkter og -tjenester.
Jeg har stærke kompetencer inden for marketingledelse, design af forretningsplaner, international handel og iværksætteri. I de sidste 30 år har jeg arbejdet med ledelse i mange forskellige sammenhænge.
I min lederrolle går jeg meget op i integritet, hvor jeg også er i stand til at vise en stor empati for mine medmennesker. Jeg har opnået en god menneskelig viden, der gør det nemt for mig at samarbejde på tværs af afdelingerne i en organisation.
I et åbent, respekteret og tillidsbaseret samarbejde bidrager jeg med en positiv deltagelse, hvor jeg også kan give lidt modspil. Derudover kendetegner jeg mig selv ved at være apolitisk og særligt resultatorienteret. Jeg er analytisk skarp og finder hurtigt ind til essensen af problemerne, hvilket betyder, at jeg på kort tid er i stand til at sætte mig ind i tingene og lykkes med nye strukturer og forretningsmodeller.
Jeg har mange års erfaring med forretningsudvikling, hvilket også er en af mine største interesser. Mit fokus er på at udnytte digitale forretningsmodeller til at skabe vækst og nye indtægtskilder. Her er det særligt essentielt for mig, at strategier kan formuleres i praksis. Det vigtigste for mig i mit forretningsudviklingsarbejde er, at det giver værdi for både mennesker, kunder og medarbejdere.
I dag driver jeg min egen virksomhed, FS Consult, som fokuserer på at investere i virksomheder eller levere konsulentarbejde, såsom bestyrelsesarbejde eller advisory board.
