Friends – Vinrejsen 2026
Vinrejse til Catalonien 19.-21. Maj 2026
Forestil dig tre dage med vinmarker, middelhavssol og vinoplevelser, hvor vi kommer tæt på både håndværket og menneskene bag vinene. Rejsen tager os fra cavaens elegante bobler i Penedès til Granachens dybe nerve i bjergene ved Montsant – med smagninger, fortællinger og tid til at nyde Catalonien i roligt tempo.
Vores rejseguide: Kristian Ishøj – D´Wine Bar
Tirsdag 19. Maj – Menedés: Cava fra klassisk til familiært
Vi lander i Barcelona omkring kl. 11.30 og kører direkte mod Penedès, cavaens historiske centrum.
Første stop er Cavas Llopart – et klassisk navn i området, kendt for præcision, tradition og økologisk dyrkning. Her får vi rundvisning og smager udvalgte vine.
Herefter fortsætter vi til Oriol Rosell på den historiske herregård Cal Cassanyes, hvor oplevelsen bliver mere intim og familiedrevet – med fokus på håndværk, ro og nærvær.
Efter dagens smagninger kører vi til Tarragona og checker ind på Hotel Astari (tæt på både centrum og strand). Aftenen er fri til tapas, gåtur i den gamle by eller en drink ved vandet.
Onsdag 20. maj – Montsant: Garnacha, Natur og Terroir.
Efter morgenmad kører vi ind i bjergene, hvor landskabet skifter til dramatiske skråninger, pinjeskov og stilhed.
Vi besøger Vinyes Domènech, et økologisk vinhus med stor respekt for natur og biodiversitet. Her får vi en oplevelse, der handler lige så meget om stedet som om vinene: markvandring, fortælling om terroir og smagning.
Frokosten serveres under åben himmel med udsigt over området – naturligvis med vinene fra huset i glasset.
Om aftenen samler vi dagen med en fælles middag på en af områdets bedre restauranter.
Torsdag 21. Maj – Hjemrejse
Efter morgenmaden pakker vi og siger på gensyn til Catalonien – tre dage fyldt med kontraster, smag og gode minder.
