Torben Nielsen

Direktør Torben Nielsen grundlagde i 2013 TN Udvikling. Torben kom fra en tidligere stilling som direktør gennem 15 år i erhvervsmæglervirksomheden Colliers. Det gav ham et solidt fundament og stærkt netværk til at etablere TN Udvikling.

TN Udvikling er en troværdig og professionel partner, når der skal udvikles nye bolig- og erhvervsejendomme i Danmark. Med godt 10 års erfaring kan investorerne trygt vælge TN Udvikling som samarbejdspartner, da de tager stort ansvar for alle byggeriets faser.

Tilgangen til TN Udviklings arbejde er at skabe merværdi, hvor bygherre får mulighed for at sætte sit eget aftryk i byen.

TN Udvikling går ind for realistiske løsninger, hvor prisen holder. Det medfører høj kvalitet i både udviklingsprocessen og det endelige byggeri, hvilket giver alle parter i projekterne et godt udgangspunkt for at skabe den maksimale værdi.

TN Udvikling står bag mange succesfulde projekter. Heriblandt ejerligheder på Pieren i Nørresundby, Østeråparken i det gamle godsbaneområde i Aalborg og ejerlejligheder på Nordre Havnepromenade i Nørresundby.

Torben Nielsen og TN Udvikling støtter kultur- og sportslivet i Nordjylland. De støtter bl.a. Aalborg Håndbold, AaB og Aalborg Pirates.